Alkohol og risiko: hvad studiet om 14 drinks om ugen faktisk viser

Af Kostprogram.dk-redaktionen · Publiceret 26. oktober 2026

Kort fortalt

  • Et stort amerikansk modelstudie anslår, at 14 drinks om ugen i gennemsnit giver en livstidsrisiko på cirka 1 ud af 25 for at dø af en alkoholrelateret årsag.
  • Studiet fandt ingen samlet sundhedsgevinst ved alkohol på noget niveau, heller ikke ved et lavt forbrug.
  • En amerikansk drink indeholder 13,6 gram alkohol, mens en dansk genstand er 12 gram. 14 drinks svarer derfor til knap 16 genstande.
  • Sundhedsstyrelsen anbefaler højst 10 genstande om ugen og højst 4 på samme dag og skriver, at intet alkoholforbrug er risikofrit.

Overskriften "to drinks om dagen kan være langt mere risikabelt, end du tror" har bredt sig på nettet i oktober. Her får du forklaret, hvad studiet bag faktisk har undersøgt, hvordan tallene ser ud omregnet til danske genstande, og hvordan resultatet passer med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Vi har læst selve artiklen i Journal of Studies on Alcohol and Drugs og sammenholdt den med tidsskriftets pressemeddelelse, omtalen hos Medical News Today og Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol. Studiet blev offentliggjort online i juni 2026 og blev genomtalt i oktober.

Hvad har forskerne undersøgt?

Studiet hedder Alcohol Intake and Health Study og blev oprindeligt bestilt af den amerikanske regering som grundlag for de nye amerikanske kostråd. Forskerholdet, ledet af Kevin Shield fra University of Toronto, har ikke fulgt en gruppe mennesker over tid. De har i stedet bygget en statistisk model ud fra eksisterende forskning og nationale sundhedsdata.

Ifølge artiklen gennemgik forskerne 7.294 publikationer og fandt 56 systematiske oversigtsartikler, hvoraf eksperter udvalgte 16 til risikoberegningerne. Risiciene for de enkelte sygdomme og skader blev derefter koblet med amerikanske data om alkoholvaner, dødsfald og sygdom. Sammenligningsgruppen er personer, der aldrig har drukket.

De vigtigste resultater

Ved et gennemsnit på 14 drinks om ugen, altså cirka to om dagen, anslår modellen en livstidsrisiko på 39 pr. 1.000 mænd og 41 pr. 1.000 kvinder for at dø af en årsag, der kan tilskrives alkohol. Det er de tal, der i omtalen er rundet af til 1 ud af 25.

Ved 7 drinks om ugen var den beregnede ekstra risiko tæt på nul. Ifølge artiklen passeres en livstidsrisiko på 1 pr. 1.000 ved cirka 6,5 drinks om ugen for mænd og 7 for kvinder, mens 1 pr. 100 passeres ved cirka 8,5 drinks om ugen for begge køn.

Forskerne fandt ingen samlet beskyttende effekt ved noget forbrug. Enkelte sygdomme som iskæmisk hjertesygdom havde lavere risikoestimater ved et lavt forbrug, men usikkerheden var stor, og gevinsten blev opvejet af blandt andet kræft og leversygdom. Risikoen for kræft i spiserøret var forhøjet allerede ved én drink om ugen, og risikoen for brystkræft steg med antallet af drinks.

Omregnet til danske genstande

Tallene kan ikke overføres direkte til Danmark, fordi en amerikansk standarddrink er større end en dansk genstand. Studiet regner med 13,6 gram alkohol pr. drink, mens Sundhedsstyrelsen definerer en genstand som 12 gram. Vi har regnet om ved at gange antal drinks med 13,6 og dele med 12.

Drinks om ugen i studietGram alkohol om ugenDanske genstande om ugenBeregnet livstidsrisiko
795,2Ca. 7,9Ca. 0-2 pr. 1.000
8,5115,6Ca. 9,6Ca. 1 pr. 100
14190,4Ca. 15,9Ca. 1 pr. 25

Kilde: George m.fl., Journal of Studies on Alcohol and Drugs 2026 (risikotal), Sundhedsstyrelsen (12 gram pr. genstand). Omregning: Kostprogram.dk, 26. oktober 2026.

Den danske grænse på 10 genstande om ugen svarer til 120 gram alkohol eller knap 9 amerikanske drinks. Det ligger tæt på det niveau, hvor studiet når en livstidsrisiko omkring 1 pr. 100. Sundhedsstyrelsen skriver selv, at 10 genstande fordelt på tre dage giver en gennemsnitlig livstidsrisiko på 1-2 procent for at dø af en alkoholrelateret sygdom eller skade.

Hvad studiet ikke viser

Tallene beskriver gennemsnitlig risiko i en befolkning og siger ikke, hvad der sker for den enkelte. Gener, øvrig livsstil og drikkemønster spiller ind, og forbruget i datagrundlaget er selvrapporteret og justeret statistisk.

Modellen bygger på observationsstudier, så den viser sammenhænge og bygger på antagelser om årsag, som andre forskere kan vurdere anderledes. Forfatterne nævner selv, at nogle helbredsfølger manglede data og derfor ikke er regnet med, og at tærsklerne er beregnet ud fra punktestimater uden at tage højde for usikkerheden.

Studiet er også del af en politisk diskussion i USA. De nye amerikanske kostråd siger blot, at man bør begrænse alkohol, uden at angive en grænse. I en ledsagende leder skriver en tidligere ledende medarbejder i den amerikanske myndighed SAMHSA, at studiets resultater blev "sidelined", altså lagt til side, ifølge tidsskriftets pressemeddelelse.

Sådan passer det med de danske anbefalinger

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 på samme dag, og at børn og unge under 18 år ikke drikker alkohol. Gravide og kvinder, der planlægger graviditet, rådes til helt at undgå alkohol. Styrelsen skriver også, at ”intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet”.

Det amerikanske studie peger i samme retning: risikoen stiger med forbruget, og den beskyttende effekt på hjertet, som man tidligere har talt om, holder ikke som argument for at drikke. Sundhedsstyrelsen nævner ikke nogen gavnlig effekt på hjertet og lister hjertesygdom og forhøjet blodtryk blandt de mulige følger af et højt forbrug.

Forfatterne bag studiet anbefaler, at voksne, der drikker, holder sig til højst én drink om dagen. Omregnet til gram ligger det lidt under den danske ugegrænse: 7 drinks er cirka 95 gram, mens 10 genstande er 120 gram.

Alkohol i kostapps og madplaner

Vil du holde øje med, hvad du spiser og drikker i løbet af en uge, kan du finde værktøjer i vores oversigt over kostapps, eller sammenligne kostapps og madplaner. De øvrige officielle råd om mad og drikke finder du i guiden De officielle kostråd forklaret.

Har du spørgsmål om dit eget alkoholforbrug, eller tager du medicin, så tal med din egen læge.

Kilder

Billedkredit: AI-genereret illustration. Illustration: AI-genereret (OpenAI). Kostprogram.dk har ingen kommercielle aftaler i forbindelse med denne artikel. Læs, hvordan vi arbejder.

Indholdet på Kostprogram.dk er generel information og erstatter ikke rådgivning fra læge eller klinisk diætist. Har du brug for hjælp til at drikke mindre, så tal med din egen læge.

Om cookies

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Oplysningerne gemmes i din browser og bruges blandt andet til at genkende dig, når du vender tilbage, og til at forstå, hvilke dele af hjemmesiden der er mest nyttige.

Klikker du på et link til en anden hjemmeside eller en forhandler, gælder den sides egne cookieregler.