Af Kostprogram.dk-redaktionen · Publiceret 26. oktober 2026
Kort fortalt
- Et italiensk-amerikansk studie fandt højere niveauer af to små proteiner, humanin og SHMOOSE, i blodet hos ældre, der fulgte en middelhavskost tæt.
- Studiet omfattede 49 patienter med atrieflimren med en gennemsnitsalder på 78 år, og alle blev målt én gang.
- Det viser en sammenhæng. Det viser ikke, at kosten øger proteinerne, eller at proteinerne beskytter hjerte og hjerne.
- Fødevarer, der indgik i studiet, som olivenolie, fisk og bælgfrugter, står også i de officielle danske kostråd.
Middelhavskost "kan sætte gang i små proteiner, der beskytter hjertet og hjernen", lød en overskrift, der har cirkuleret i oktober. Her får du forklaret, hvem der deltog i undersøgelsen, hvad forskerne faktisk målte, og hvorfor resultatet er et tidligt fund frem for et kostråd.
Vi har læst selve artiklen i Frontiers in Nutrition og sammenholdt den med University of Southern Californias pressemeddelelse og Fødevarestyrelsens kostråd. Studiet blev offentliggjort i marts 2026 og er siden blevet omtalt igen, senest af ScienceDaily i oktober.
Hvad er humanin og SHMOOSE?
Humanin og SHMOOSE er såkaldte mikroproteiner, som dannes ud fra korte stykker af arvemassen i mitokondrierne, cellernes energiværker. Ifølge universitetets omtale, som ScienceDaily gengiver, blev humanin opdaget i 2003 og har i tidligere forskning været forbundet med insulinfølsomhed, hjerte-kar-sundhed og hjernens funktion.
SHMOOSE er fundet senere. Ifølge samme omtale er en genetisk variant af SHMOOSE knyttet til en højere risiko for Alzheimers, mens den almindelige udgave muligvis beskytter nervecellerne. Begge proteiner er stadig et forskningsfelt, og der findes ingen anbefalede niveauer i blodet.
Hvem deltog, og hvad blev målt?
Undersøgelsen er et tværsnitsstudie, hvor deltagerne blev målt på ét tidspunkt. Ifølge artiklen var der 49 patienter med atrieflimren fra et hospital i Rom. Gennemsnitsalderen var 78 år, 57 procent var kvinder, og 86 procent havde forhøjet blodtryk.
Deltagerne udfyldte et spørgeskema med ni spørgsmål om deres kostvaner, som gav en score fra 0 til 9. Forskerne delte dem i en gruppe med høj tilslutning til middelhavskost, 7-9 point, og en gruppe med lav til middel tilslutning, 0-6 point. I blodprøverne målte de humanin, SHMOOSE og to markører for oxidativt stress.
Resultaterne i tal
Gruppen med høj tilslutning havde lidt højere niveauer af både humanin og SHMOOSE. Forskellene var netop statistisk signifikante med p-værdier på 0,045 for humanin og 0,046 for SHMOOSE. Samme gruppe havde lavere niveauer af de to markører for oxidativt stress.
Når forskerne så på enkelte fødevarer, var humanin højere hos dem, der brugte olivenolie dagligt, spiste fisk mindst tre gange om ugen og bælgfrugter mindst to gange om ugen. SHMOOSE var højere hos dem, der brugte mindst en spiseskefuld olivenolie om dagen og spiste mindre end en portion hvidt brød.
Humanin hang desuden sammen med lavere aktivitet af enzymet Nox2, som er involveret i oxidativt stress. Forfatterne kalder en mulig beskyttende rolle for hjertet spekulativ.
Det viser studiet ikke
Med 49 deltagere og én måling kan studiet ikke vise, at middelhavskost hæver proteinerne. Folk, der spiser efter middelhavsmønstret, kan adskille sig på andre punkter, og forskerne har ifølge artiklen ikke korrigeret for fx fysisk aktivitet.
Deltagerne var ældre patienter med en hjerterytmeforstyrrelse, så resultatet kan ikke uden videre overføres til yngre og raske. Studiet målte heller ikke sygdom eller død, så det siger intet om, hvorvidt proteinerne faktisk beskytter mod hjerte-kar-sygdom eller demens.
Ifølge USC’s pressemeddelelse er studiet relativt lille og observationelt, og forskerne vil nu gå fra sammenhænge til at forstå årsagen. Overskrifter om, at kosten "beskytter" hjerte og hjerne, går altså længere end studiet.
Sådan passer det med de danske kostråd
Fødevarer, der i studiet hang sammen med højere niveauer, findes også i de officielle danske kostråd. Fødevarestyrelsen anbefaler 350 g fisk om ugen, heraf 200 g fed fisk, og cirka 100 g tilberedte bælgfrugter om dagen.
Styrelsen anbefaler også at vælge planteolier som raps- og olivenolie frem for hårdt fedt som smør og kokosolie, og at spise 90 g fuldkorn om dagen. De danske kostråd bygger på en samlet vurdering af forskningen, så ét lille studie ændrer ikke på dem.
Er du interesseret i en kostplan i middelhavsstil, så se efter, om den følger de officielle mængder for fisk, bælgfrugter, grønt og fuldkorn. Har du en hjertesygdom eller tager du medicin, så tal med din læge eller en klinisk diætist, før du lægger kosten om.
Næste skridt
Gennemgangen af de syv råd med mængder står i guiden De officielle kostråd forklaret. Vil du finde en madplan, der hjælper med at ramme dem, kan du se vores oversigt over madplaner eller sammenligne programmer og apps.
Kilder
- Vicinanza R, Cammisotto V, Wan J, Yen K, Violi F, Pignatelli P, Cohen P: Mediterranean diet adherence is associated with mitochondrial microproteins Humanin and SHMOOSE; potential role of the Humanin–Nox2 interaction in cardioprotection. Frontiers in Nutrition 2026; 12: 1727012, DOI 10.3389/fnut.2025.1727012 (offentliggjort 10. marts 2026, læst 26. oktober 2026)
- University of Southern California via EurekAlert: Mediterranean diet may boost mitochondrial signals linked to heart and brain health (23. marts 2026) (læst 26. oktober 2026)
- ScienceDaily: Mediterranean diet may boost tiny proteins that protect the heart and brain (oktober 2026) (læst 26. oktober 2026)
- Fødevarestyrelsen: Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk (læst 26. oktober 2026)
- Fødevarestyrelsen: Vælg planteolier og magre mejeriprodukter (læst 26. oktober 2026)
- Fødevarestyrelsen: Spis mad med fuldkorn (læst 26. oktober 2026)
Billedkredit: AI-genereret illustration. Illustration: AI-genereret (OpenAI). Kostprogram.dk har ingen kommercielle aftaler i forbindelse med denne artikel. Læs, hvordan vi arbejder.
Indholdet på Kostprogram.dk er generel information og erstatter ikke rådgivning fra læge eller klinisk diætist.